Enhver hotelgæst tjekker ind med forventningen om et ophold, hvor på komfort, afslapning og god service er i fokus – og netop den forventning stiller krav til hotelinventarets kvalitet og design. Hos KOLON Total Inventar udtænker og fremstiller vi solidt specialinventar til hoteller, som matcher behov, designånd og håndværk til punkt og prikke.
Vores erfarne indretningskonsulenter kommer med forslag, der tager udgangspunkt i de behov og ønsker, du som kunde står med – og på den baggrund finder vi sammen en skræddersyet løsning. Herfra overlader vi opgaven til vores dygtige møbelsnedkere, der er eksperter i det, der er ud over det sædvanlige. Vores hotelinventar udføres med vores unikke gennemboltede KOLON hængsler, som vi desuden yder 25 års garanti på. I denne sammenhæng leveres hængslet i en bruneret udgave, som komplimenterer træets farve på smuk vis.