Hovedsædet i Lejre, 5000 kvm. Kontor, showroom og produktion

Kolon er en 100 % dansk familieejet virksomhed som startede tilbage i 1972

Kolon - dansk inventarsnedkeri med gode traditioner

Kolon er en sund virksomhed der vægter det gode håndværk og kvalitet meget højt. Vi tilbyder dansk produceret snedkerinventar til skoler, institutioner, erhverv og meget andet.
Vores snedkeri er parat til at løse de fleste opgaver indenfor specialinventar.
Kolon tilbyder også totalentrepriser, hvor vi står for alt fra nedrivning til et færdigt lokale.

100 % dansk ejet og dansk produktion

Kolon Total Inventars produktions- og administrationsfaciliteter ligger i Osted på Midtsjælland og er på ca. 5.000 m2. Her holdes omkring 50 dygtige og kvalitetsbevidste medarbejdere beskæftiget. Produktionsapparatet bruger den nyeste og mest moderne CNC-teknik til at skære, bore og fræse.

Vi kommer gerne forbi og hjælper med indretning af dit rum

Få et uforpligtende indretningsbesøg, hvor vi laver opmåling af jeres rum, lytter til jeres ønsker, laver 3D tegninger og beregner tilbud.
Kontakt os på 4642 0800 eller kolon@kolon.dk

Inventar i den bedste kvalitet

Før produkterne bliver sendt ud af døren, lægger vores møbelsnedkere sidste hånd på produkterne, så vi sikre en perfekt finish. Det er dansk håndværk og design, når det er allerbedst, og sådan har det været i mere end 50 år.

En sikker og solid samarbejdspartner

Kolon Total Inventar har den højeste kreditværdighed AAA. Vi er blevet kåret som Gazelle-virksomhed tre gange i Børsen, i 1999, 2000 og senest i 2011. Hos Kolon Total Inventar sætter vi en ære i kun at levere produkter, vores kunder er tilfredse med.

Kom forbi og se vores produktion i Lejre

Vi giver altid gerne er rundvisning i vores produktion og showroom, kontakt os for en aftale. Vi ser frem til en god snak om indretning af inventar og serverer en god kop kaffe.

Grønne skabsløsninger

Kolon har en vision om at producere inventar der er bæredygtigt og holdbart, så vi sikrer det lavest mulige aftryk på miljøet.
Bl.a. er vi stort set selvforsynende af strøm igennem 2 store solcelleanlæg på bygninger, samt genanvendelse af vores overskudstræ til opvarmning af fabrikshaller og kontorbygninger.
Vi tilstræber at producere vores inventar i højeste standard og kvalitet for at sikre en lang levetid. Vi yder 50 års garanti på Kolon hængsler.

Kolon er FSC® certificeret

FSC® (Forest Stewardship Council®) er en global NGO, der blev grundlagt i 1993 for at fremme ansvarlig skovdrift og for at sikre gode forhold for natur, dyr og mennesker i verdens skove. En FSC® certificeret skov skal leve op til høje krav til social, økonomisk og miljømæssig ansvarlig skovdrift. Det betyder, at man med FSC® er med til at passe på skovene for nuværende og fremtidige generationer, og de mennesker og dyr, som bor i dem.

FSC’s sporbarhedscertificering fra skov til færdigt produkt sikrer, at det træ der bliver brugt til produktion af FSC® certificerede produkter som møbler, byggematerialer og emballage er fra ansvarligt drevne skove og andre ansvarlige kilder.
Alle Kolons leverandører er FSC® certificerede, og vi anvender derfor kun FSC® certificerede råvarer og andre kontrollerede materialer i vores produktion.

DGNB

Kolon har miljøvaredeklaration (EPD) på vores færdige inventarprodukter, og kan derfor levere inventar udført i både spånplader, MDF og krydsfiner med miljøvaredeklaration.
Det vil for dig som kunde betyde, at du altid kan anvende vores inventar til byggeri, der skal DGNB certificeres eller på anden måde leve op til krav om troværdigt dokumenteret miljøperformance.

Alle plader der indgår i Kolon’s produktion af skabe og inventar, overholder kravene fra Nordisk Miljømærkning, til formaldehyd afgasning.

Billede af butikken på St. Kongensgade 103, Kbh. K ved Esplanaden i 1976
  • 1972

    Det hele begyndte i 1972

    Frits Jensen, der på det tidspunkt var 29 år, grundlagde en køkkenbutik på Nordre Fasanvej på Frederiksberg. Skabssystemet i butikken var MI-60, der var designet af de kongelige bygningsinspektører Koppel, Edstrand og Thyrring

  • 1976

    Kolon blev til i 1976

    I 1976 udviklede ejer og stifter, Frits Jensen, Kolonhængslet: Et særligt hængsel, der er gennemboltet i både korpus og låge. Det giver to karakteristiske prikker på lågen – præcis som et kolon. Samme år markedsførte Frits Jensen sit eget design, Kolon, og rykkede i den forbindelse butikken til St. Kongensgade i Indre København. Kolon blev markedsført som et køkkensystem med stærke hængsler, og det blev hurtigt en succes til først private og sidenhen institutioner. Bl.a. Københavns Kommune var begejstrede, da de havde oplevet, at traditionelle køkkensystemer ikke kunne holde til institutionsbrug. Institutionskøkkener bliver ofte brugt otte timer eller mere i løbet af en dag, og det stiller store krav til både hængsler og overflader.

  • 1992

    I 1992 flyttede vi til Fabriksparken i Glostrup

    Her begyndte vi at fokusere på målrettet salg og markedsføring til det professionelle marked, nemlig institutioner og skoler, og i 1997 startede vi vores egen produktion op i Havdrup.

  • 2002

    I 2002 flyttede Kolon til Osted på Midtsjælland, hvor vi stadig holder til i dag

    Her samlede Kolon produktionen med både administration og salg. Foruden hovedkvarteret i Osted, har vi også salgsafdeling i Horsens til at varetage vores kunder i Jylland og på Fyn.

  • 2008

    I 2008 startede Anders Mads Bonde Jensen starter som salgschef

    Anders er søn af Frits Jensen, og kom med flere års erfaring inden for salg og indretning af køkkener.

  • 2013

    I 2013 købte FJ Trading A/S aktiverne i virksomheden Total Inventar i Silkeborg.

    Total Inventar havde længe været en stærk spiller inden for skoleinventar, og i 2016 blev Kolon Skabssystemer og Total Inventar slået sammen under navnet Kolon Total Inventar. Den nye konstellation betyder, at vi nu dækker endnu bredere end før – vi tilbyder bl.a. et komplet skabsprogram til alle faglokaler til skoler, så indretningen bliver optimal. Derudover kan vi løse de fleste specialopgaver.

  • 2021

    Anders bliver Adm. Direktør

    Frits Jensen træder tilbage som Adm. Direktør efter 49 imponerende år i spidsen for FJ Trading A/S. Frits træder i stedet ind som operationel bestyrelsesformand for virksomheden, hvor han bliver bindeled mellem bestyrelsen og direktionen. Det betyder således at Anders Mads Bonde Jensen indtræder som ny CEO/Adm. Direktør og fremover har det overordnede ansvar for virksomheden. Anders, der har tidligere fungeret som Salgsdirektør, ser frem til sin nye rolle og til at fortsætte det gode arbejde i en sund virksomhed på vej mod nye højder.

  • 2021

    Udvidelse af fabrikken

    Ny tilbygning i Lejre på 1.500 m2 står færdig og klar til indflytning. Her kommer ny kantine, omklædningsrum, produktions kontorer, samleværksted samt fragt afsendelse til at være. Med den nye tilbygning har Kolon nu et kontor- og produktions areal på ca. 5.000 m2 i alt.

  • 2023

    I starten af 2023 bliver Kolon FSC® certificeret og får miljøvaredeklarationer

    Alle Kolons leverandører er FSC-certificerede®, og vi anvender derfor kun FSC® certificerede råvarer og andre kontrollerede materialer i vores produktion. Kolon får Miljøvaredeklaration (EPD) på færdige inventarprodukter, og kan derfor levere inventar udført i både spånplader, MDF og krydsfiner med miljøvaredeklaration.

  • 2023

    Jyllands afdelingen flytter til nyt kontor i Horsens

    Kolons kontor i det jyske flytter til nye flotte omgivelser i centrum af Horsens. Nærmere bestemt BASTIANS Kontorhus på Emil Møllers 41E, 8700 Horsens.

Vi har den højeste kreditværdighed og er miljøcertificeret